Om

Foto Birgitte Scheel Persson

Birgitte Scheel Persson

Forener bevægelse og farver på en inspirerende måde.

Baggrunden for mit maleri er en kombination af interesse i udtryk fra andre og det at skabe selv, Jeg har altid tegnet og ønsket at bruge pen, papir og farver i mit liv. Udover selv at have kastet mig ud i at bruge pensel, oliemaling og akrylmaling, på min egen måde, har jeg modtaget undervisning hos to meget forskellige kunstnere. -en professionel i farver og en professionel i tegning og croquis. Derfor er jeg blevet inspireret i både det figurative og naturen og farverne i dynamik med vores sanser og udtryk.

 

Værkerne ovenfor er et udpluk af tidligere og nye værker. Besøg mit galleri eller oversigterne under Malerier, Skitser og tegninger, foto kunst her på mit website

Bevægelse og storytelling

Det kan være en hverdagsfortælling eller en skildring af noget der handler om den enkeltes livshistorie, sorg, glæde, liv eller drømme.  Over hele verden er dans en måde at kommunikere på og fortælle en unik historie på, som vi alle kan “læse” og tolke individuelt, men ofte er det netop dette universelle og sanselige univers, der inspirerer mig

Udover det fortællende udtryk, som jeg selv oplever i rejsen gennem maleriet, og som jeg ønsker at fastholde på lærredet, er der elementer i billedet som refererer til de mennesker og steder, som jeg har set, hørt, mødt og oplevet gennem tiden. ”

I mine malerier er baggrunden inspireret af de farver jeg kan se i den bevægelse og den følelse der fortælles.

Jeg inspireres også af mangfoldigheden i hverdagens gadebillede. Figurer og scener. Mennesker i interaktion med deres omgivelser.

Maleriet er det der arbejdes og udstilles mest med her i Atelieret og Galleriet.
Jeg maler med akryl, Olie, kul og akvarel. Variation og eksperimenterer med farver og teknikker.
Udover maleriet, tager jeg fotos som jeg selv redigerer, arbejder med og overfører til plakater og papir.
Krukkerne i Galleriet er noget nyt. I forskellige størrelser bliver i dekoreret med motiver der males på og herefter glaseret.

Birgitte Scheel Persson

Scroll to Top